Hos Tilfredshund tilbyder vi hjælp til adfærdsudfordringer – både gennem individuelle 1:1 forløb og målrettede adfærdshold i små grupper. Uanset om din hund gør udfald, har svært ved at være alene hjemme, stresser ved gæster eller har andre problematikker, så møder vi jer med forståelse og faglighed.
Adfærdsbehandling 1:1
Her arbejder vi én-til-én med dig og din hund, så vi kan gå i dybden med netop jeres udfordringer. Du får individuel rådgivning, konkrete øvelser og en plan, der tager højde for din hunds adfærd, temperament og jeres hverdag. Forløbet kan foregå hjemme hos jer eller på udvalgte træningssteder.
Adfærdshold
På adfærdsholdet træner vi i små grupper, hvor der er fokus på trygge rammer og plads til den enkelte hund. Holdet er for dig, der ønsker at arbejde med fx reaktivitet, usikkerhed eller manglende kontrol i mødet med andre hunde og mennesker. Vi kombinerer teori med praktiske øvelser, og der er altid god afstand og individuel vejledning.
Fælles for begge tilbud er, at vi arbejder belønningsbaseret og med fokus på at skabe mere ro, tryghed og samarbejde – i hundens tempo.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os direkte via 26 24 23 88 eller annemanvig@gmail.com – vi står klar til at hjælpe og glæder os til at høre fra dig.