Hvad gør man med tinnitus? Mekanisk tinnitus kommer man aldrig af med, en irriterende susende lyd på ca. 4000Hz, varierer i styrke, men er der stort set hele tiden. Alle kender lyden fra TV, når kanalen ikke sender, eller kanalen er ude af funktion. Lyden kaldes også for Pink sound; det svarer ca. til tinnitus støj.
Forskellen på tinnitus støjen kan genopleves ved at skrue op eller ned for lydstyrken, på TVet. TVet kan man slukke for, det kan man ikke for tinnitus, som er og bliver i øret. Tinnitus kan let holde én vågen. Når man endelig kommer i seng efter en travl dag og gerne vil sove. Det kræver stor selv disciplin at kunne abstrahere fra tinnitus støjen.
Nogle er uheldige, har ikke mulighed for at beherske situationen. Tinnitus forsvinder aldrig.
Der er mange måder at tinnitus opstår :
Som regel ved påvirkning af højt lydtryk, i relativ høje lyd frekvenser, altså i diskant området. I et orkester vil det typisk være blæseinstrumenter og i det hele taget instrumenter med høje lydfrekvenser og naturligvis højt lydtryk.
Slagtøj påvirker naturligvis også øret voldsomt, med de rytmiske slag, specielt i de højere lyd frekvenser, der kan virke som pludselige lyd eksplosioner i øret.
Mit tilfælde skete i starten af udvikling af lydskærme.
Har man ikke mulighed for at måle lydtrykket, kender man ikke dæmpningsevnen af lydskærme, man ved heller ikke hvor stor effektiviteten er. Det der lignede mest noget jeg kunne bruge til testen, var en CD fra Bryel og Kjær, fra deres akustik og vibrations afd. Ud af de 100 forskellige lydtyper der var på CD jeg købte, var der tre lydfrekvenser jeg kunne bruge. Under min test, var jeg ikke påpasselig nok. Uden at stoppe CD og lyd, skulle jeg rette på en højtaler af stor kaliber.
På det korte tidspunkt ændringen stod på, havde jeg mit venstre foran højtalere. Uheldigvis kom der en lydserie, som hammerslag på en glasplade. Tinnitus var der omgående, vil heller ikke forlade mig igen.
En musiker fra Sønderjyllands Symfoniorkester pådrog sig høreskade, Tinnitus. Den uheldige musiker ringede, spurgte om mit firma gjorde i lydskærme. Svaret var nej desværre, men vi ved der findes nogle tyske lydskærme, det havde ingen interesse. Næste spørgsmål var: Hvordan forestiller du dig at en lydskærm skal se ud, har du mulighed for at lave en skitse.
Få dage efter kom der en skitse i posten.
1992 blev den første lydskærm udviklet: Falko S100 Lydskærm, som denne musiker skulle bruge. Siden har vi udviklet og udvikler stadig lydskærme. Heldigvis har musikere også været behjælpelige med råd for senere udviklinger.
Der er mange hensyn at tage. Lydskærmen skal være bekvemme for aktøren, som skal føle bevægefrihed, samtidig dæmpe lydtrykket tilstrækkeligt i de ønskede frekvens områder. Musikerne bag ved ikke føler sig generet, f.eks. af returlyde , eller gener synsfeltet Lydskærmene er lette at flytte og transportere.
Så usynlig som muligt i orkesteret. Designet skal være diskret. Lydskærmene må ikke ændre lydbilledet. Alt har vi søgt at leve op til.
Brugerne af Falko Lydskærmene og orkestrene har udtrykt tilfredshed. Vi har hørt om musikere der har pådraget sig tinnitus, kan fortsætte med at spille i deres orkestre, når de bruger Falko lydskærme.
Vores motto: Brug Falko lydskærme og slip for tinnitus. Eller én Falko lydskærm gør én tinnitus mindre. At bruge lydskærme er ikke, som at holde sig for ørene, lyddæmpningen er så naturligt, at hjerne og ører ikke reagerer på det. som der ellers sker ved at holde hænderne for ørerne.
Derfor føler brugeren sig fri, men er samtidigt beskyttet for lydtrykket, som deres Falko lydskærm sørger for.
1993 lavede vi de første målinger, som den gang desværre resulterede jeg fik tinnitus. Jeg ved hvor ubehageligt det er, derfor brænder jeg for at lave det bedst mulige produkt, så musikere og andre aktører der bruger Falko lydskærme, undgår høreskader og tinnitus. De næste målinger blev lavet i 1998 på dette tidspunkt med ret avanceret og professionelt udstyr. På lydskærmene Falko S200 Falko S200 Falko S400 , har vi bibehold disse målinger.
Målingerne skal være så naturtro som muligt, derfor er det nødvendigt at foretage målingerne i miljøet som orkesteret er og arbejder.
Disse målinger fik vi lov til at tage i Aarhus Symfoniorkester øve sal på Søren Frichs vej Aarhus. 2015 fik vi igen lov at buge Aarhus symfoniorkester sal, nemlig den Symfoniske sal i Musikhuset.
De mest populære lydskærme fra tidligere, f. eks. Falko S300 serien, Falko S518- S530-560 og S600, blev testet med det nye og endnu mere avanceret lydtestudstyr. På opfordring forsøgte vi at bygge mindst mulige lydskærme. De helt nye lydskærme i S 500 serien, Falko 561, Falko S565, er blevet populære.
Andre lydskærme kan nævnes, nemlig S566, S567 og S568. Disse lydskærmene faldt for lydtesten, dem har vi plukket fra.
Det er vigtigt at søge grænserne, for at få det perfekte frem.
Velkommen til en tryg verden mod højt lydtryk i orkesteret med Falko® Lydskærme. Gå på opdagelse og vælg den lydskærm, der giver dig bedst beskyttelse mod høreskader og tinnitus. Find din lydskærm her.
Alle lydskærm-typer er udformet og konstrueret sådan, at de beskytter den enkelte aktør uden at virke generende eller pladskrævende, og så står de stabilt. Skærmpladen er udført i 3 eller 4 mm tyk transparent brudsikker polycarbonat i gennemtænkte udformninger. Det kraftige stålstativs fod med sort epoxybelægning er identisk med Notabene nodestativet. Teleskopstangens højderegulering og skærmens vippebeslag er trinløse. Stativets to grundhøjder og hældningsgraden øger fleksibiliteten.
For at opnå bedre lyddæmpning er nogle lydskærmene også forsynet indvendig med 25 mm tyk special-lydabsorberende plade. Ligeledes også monteres med 10 mm lydstop for returlyde. Det optiske er højt prioriteret, derfor er belægning af absorptionen valgt i koksgråt design. Frekvenserne på lydkurvekortene er valgt ud fra de områder, som musikerne føler er mest belastende. Sammenholdes lydskærmtyper og lydkurver /søjler i vores datablade, forenkles det ellers så svære valg af, hvilken type lydskærm der giver bedst lyddæmpning, sammen med maksimal bevægelsesfrihed.
På de underliggende sider har vi med illustrationer, billeder, lydkort og skitser lavet en kort information om Falko lydskærme. Så god fornøjelse med at vælge Deres nye personlige Falko lydskærm. Se også på hver lydskærm, der er præcenteret på vores hjemmeside. Er der spørgsmål er vi naturligvis til tjeneste.
Opstilling på podiet med lydskærm, decibel lydmåler og højtaler. Emnet er den nye Falko S565B lydskærm
Opstilling, en plads i orkesteret, med nodestativ, orkesterstol og Lydskærm Falko S300 BS lydskærm Bemærk Decibelmåleren står foran højtaleren, som måler det reelle lydtryk på podiet. Er vist som den mørkblå søjle, på søjlediagrammet. Opstilling samme, med Falko S518B lydskærm. Bemærk Højtaleren vender modsat, for at måle om der er ændringer i lydtrykket for den beskyttede musikker.
Opstilling, operatøren styrer målingerne, frekvens fra 50 hertz til 4000 hertz og pink, Svarer til alle frekvenser samlet. Den smukke Symfoniske sal, som vi fik lov at bruge af Aarhus Symfoniorkester til lydmålinger og test af Falko lydskærme
Opstillinger fra tidleger lydmålinger af Falko lydskærme. En påklædt gine, decibelmåleren er tapet fast med lydmåleren ved højre øre. Falko S200 lydskærm. Opstilling hvor lydtilbageslag måles, på den størst mulige flade, Falko S400 lydskærm. Der var stort ingen returlyde, se under Falko S400 lydskærm. Der blev den gang anvendt to højtalere til målingerne.
Aktør violin og lydskærm Falko S300BS lydskærm Indv. 25 mm lydabsorption special lydskum. Udv. 10 mm lydstop. Aktør tværfløjte og lydskærm Falko S518BS lydskærm Indv. 25 mm lydabsorption special lydskum. Udv. 10 mm lydstop